Flower Tales Århus Posted on 20 Jul 11:03 , 0 comments

 

Kære allesammen, velkommen til første indlæg på Flower Tales' blog! Det har været længe undervejs, men nu er vi i gang og vi glæder os til at kunne vise jer mere af vores hverdag og de projekter som vi er stolte over.

Og det som vi er allermest stolte og glade over i 2017 er vores udvidelse til Århus. Skønne Århus! Som en del af opstarten har vi besøgt Århus og været meget begejstrede for byen, maden og menneskerne. Der er både fantastisk kunst på AROS, lækker mad på Århus Street Food, flot arkitektur, dygtige iværksættere (som Ditte mødte til et Ladies First event for kvindelige århusianske iværksættere, seje kvinder). Nå ja, så fik vi selvfølgelig også en aftale i hus med Århus' sødeste og sejeste blomsterpiger! Hvilket betyder at vi nu kan sende blomster til og for jer i Århus. Det er en kæmpe milepæl og vi håber at I vil tage godt imod os.

For nylig skrev Stonemuse et blogindlæg om Flower Tales – fordi vi selvfølgelig sendte hende blomster i håb om at hun kunne sige god for Flower Tales i Århus – og det gjorde hun, faktisk kaldte hun Flower Tales for Byens Sejeste Blomsterkoncept. Læs hele indlægget her: Stonemuse

Rigtig god fredag fra os 🌸